Personlig Træning
Hvad er personlig træning?
Personlig træning er sjov, motiverende, målorienteret og sikker træning, hvor vi træner sammen et par gange om ugen.
Under et personligt træningsforløb kan man forvente at lære korrekt teknik i alle øvelser fra maskiner til komplekse bevægelser med frie vægte. Alt sammen for at forebygge og undgå skader. Personlig træning kan også være for dig, der har brug for en fast træningsmakker og hjælp til programlægning, eller for dig der har brug for et ekstra lille skub til at nå dine mål.
Jeg er tilknyttet træningscentret Sporting Health Club (SHC) på Nørrebro lige ved Borups Allé. SHC tilbyder lækre, moderne faciliteter, der giver de perfekte rammer en sjov og seriøs træning.
Hvad kan jeg få ud af et personligt træningsforløb?
Træningsforløb kan have forskellige formål, men ambitionen er altid, at du skal få en god oplevelse med din træning og komme nærmere dine mål. Hos mig arbejder vi dog altid ud fra følgende overordnede mål:
- Sikker, sjov og resultatorienteret træning
- Selvtillid og en følelse af at “høre hjemme” i fitnesscenteret
- Sundere livsstil og gode vaner
- Motivation, struktur og inspiration til fortsat træning
Mest populære pakker
I mine personlige træningsforløb er det vigtigt, at vi sammen vælger et fokus for din træning. Jeg tilbyder for
eksempel træning indenfor vægttab, genoptræning, muskelopbygning, kondition samt styrketræning til
sportsudøvere. Forløbene findes i tre forskellige størrelser: Lille, Mellem og Stor pakke afhængigt af
dine ønsker og behov.
Lille Pakke
- Introsamtale
- Før- og eftermåling
- Skræddersyet program
- 800,- per session
Mellem Pakke
- Introsamtale
- Før- og eftermåling
- Skræddersyet program
- 750,- per session
Stor Pakke
- Introsamtale
- Før- og eftermåling
- Skræddersyet program
- 700,- per session
Alt er muligt hos mig, så ønsker du et mindre eller længere forløb? Book en samtale, så vi kan skræddersy træningen efter dig og dine behov.
En træningssession varer i 55 min. Træningsforløb forudsætter medlemskab af SHC Borups Allé
Træning efter dine behov
Sundhed og selvtillid
Vægttab og udseende er oftest et stort fokus i fitnessbranchen, og selvom det selvfølgelig kan være rart at tabe et par kilo, er det vigtigere for mig, at vi fokuserer på, hvad en sund livsstil betyder for dig. Sammen finder vi frem til, hvad træning kan gøre for dit liv, måske er det øget mobilitet, mindsket risiko for langtidssygdom eller blot styrket selvtillid.
I et typisk sundhed og selvtillids forløb fokuserer vi på at træne musklerne i hele kroppen gennem varieret og sjov styrketræning. Jeg går meget op i at møde dig, hvor du er i din fitnessrejse, derfor kan du forvente et skræddersyet program, der passer til netop dine behov og forudsætninger. Uanset om du aldrig har trænet før eller har tidligere erfaring, så finder vi et program, der vil opfylde dine ønsker og mål.
Genoptræning
Genoptræning er dit bedste værktøj til at få kroppen tilbage på rette køl efter skader, operationer eller længerevarende smerter. Det har jeg oplevet på egen krop med et længere skadesforløb i min egen svømmekarriere. Regelmæssig målrettet træning af de omkringliggende små muskler, var i sidste ende det, der fik mig tilbage i topform. I genoptræningsforløb fokuserer vi på perfekt og rolig udførelse, så du kan føle dig tryg i bevægelse igen. Vi integrerer selvfølgelig også information fra dine eventuelle læger eller fysioterapeuter, for at sikre de bedst mulige forhold. Uanset om du har tidligere træningserfaring eller er helt ny i et fitnesscenter, styrker vi din krop tilbage på rette vej.
Muskelopbygning
Drømmer du om større muskler og en stærkere krop? Måske har du allerede forsøgt at opbygge muskler før uden held? Når man skal opbygge muskler, har nogle mennesker nemlig nemmere ved at tage på i muskelmasse end andre, nogle er simpelthen hurtigere til at respondere på styrketræning, mens andre er lidt langsommere. Derfor er det særligt vigtigt at forløbet skræddersys til dig. I muskelopbygningsforløb fokuserer vi derfor på at opnå dine specifikke “muskelmål” gennem teknik, øvelser og kost, der skaber de bedste resultater for netop dig.
Specifikke mål & Optagelsesprøver
Har du mere specifikke behov, når det kommer til træning? Har du eksempelvis et ønske om at søge ind til forsvaret, beredskabet eller politiet, men gruer for de fysiske test? Har du som idrætsudøver særlig træningsbehov i forhold til fleksibilitet, mobilitet eller styrke?
Lad os lægge en konkret plan, der sikrer, at du når dine mål.